Skovbørnehaven
Sammenlignelig brugerinformation> Profil

Institutionens pædagogiske principper og værdier

Pædagogiske principper

Møde børnene med anerkendelse

Vi vil vise interesse og forståelse for barnets initiativ og stille spørgsmål, fremfor at gå ind med forslag til løsning. Se muligheder fremfor begrænsninger.

Give plads til børnenes venskaber og støtte dem.
Bl.a. ved at give børnene lov til at sige til og fra.

Respektere børnene og lade dem gøre deres egne erfaringer indenfor nogle rammer, som vi voksne kan tage ansvar for.

Støtte børnene til at løse deres egne konflikter og gøre deres erfaringer. Lade børnene være kede af det, sure og gale. Støtte børnene til at sætte ord på, hvad der er sket og hvad de ønsker.

Opfordre børnene til at hjælpe og tage hensyn til hinanden.

Lade børnene lege uforstyrret. Kun afbrydelser når det findes nødvendigt

Invitere børnene til kontakt, således at børnene ikke behøver at stille krav eller ønske om det hver gang.

Vurdere i situationen, hvad der er ok at gøre, og hvad der ikke er ok.

Respektere børnenes forklaringer på, hvorledes de oplever ”tingene”.

Stillede krav følger vi op på og tager konsekvensen af, eller vi fortæller børnene, at vi har ombestemt os efter nærmere overvejelser og børnenes evt. ”overbevisninger”.

Planlægge aktiviteter, hvor der stilles krav til børnene om at være med og tilbyde aktiviteter, hvor børnene har mulighed for at melde til.

Formidling af kultur.

Madpolitik

I Skovbørnehaven ligger vi vægt på at lære børnene sunde og fornuftige madvaner, med gode råvarer. Vi bruger køkkenhavens ressourcer, fra ”Jord til Bord” - vi sylter, bager, laver grød/syltetøj, æblesaft osv.

Maden, både madpakken og det vi serverer i børnehaven spiller en væsentlig rolle i børnenes hverdag. Det er grunden til at vi har formuleret en kostpolitik. En god og fornuftig sammensat kost (ikke for meget sukker) sikrer en stabil energi til hele dagen….god energi til en god og lang dag i børnehaven.

Børnehaven henstiller til ”skovtursvenlige” madpakker. Børnene må ikke medbringe juice eller saftevand til frokosten.

Miljøet omkring måltiderne :
Vi tilstræber at gøre måltiderne rolige og hyggelige. Når vi spiser indenfor foregår spisningen i turgrupperne forskellige steder i børnehaven. Når vejret tillader det spiser vi gerne ude – både i haven, gården og på vores ture i skoven.

Hele Skovbørnehavens kostpolitik finder du under virksomhedsplanen - øverst på siden.

Gå til kommunens hjemmeside
Vis kort
Skovbørnehaven | Møldrupvej 16 | 9520 Skørping  | 99 88 81 70  | iekni@rebild.dk
Gør denne side til din startside